Foredragsholder og forfatter Torben Wiese

Feedback - brændstof til mental sundhed, kollektiv trivsel og godt samarbejde

Mennesker er dybt sociale væsener og har brug for at blive set og anerkendt for at være mentalt sunde. Medarbejderen der løbende får konstruktiv feedback har således mulighed for at være mere tryg og glad og bedre vide om vedkommende er på rette spor og kollegaen kan herved udvikle sig mere målrettet.

Men i en travl dagligdag og måske med hjemmearbejde, glemmer vi nemt at vi alle har et medansvar for at give og modtage feedback. Måske har vi også glemt hvordan man giver og modtager feedback godt og begge ting kan føles svært?

I får en fælles forståelse for vigtigheden af feedback og bliver bedre til at give og modtage feedback. I opnår større arbejdsglæde, selvtillid, tryghed og nærvær. I får motivation, inspiration og værktøjer til at vurdere jeres feedbackstil og på den måde være med til at skabe en konstruktiv og positiv kultur på arbejdspladsen.

I får desuden motivation, inspiration og værktøjer til at påvirke stemningen, udvide nu’et, bryde dine egne og andres vanemønstre, for på den måde at påvirke arbejdsdagen og arbejdspladsen positivt. Med de rette værktøjer kan feedback give stemningen et løft, øge nærværet, forstærke tilliden, og hjælpe os til at kommunikere bedre, være mere involverende og få andre med på vores idéer.