Kuunda

Fra HANDLINGSLAMMET til HANDLEKRAFTIG - en workshop der peger fremad

Det der fylder vores stress bæger op er det vi ikke når. Derfor er det vigtigt at kunne handle og komme i mål.

Du kender måske følelsen. Du synes du har travlt, MEN - rent faktisk sidder du handlingslammet og når nærmest ingenting.
Det er ganske forfærdeligt at have det sådan. Oveni kommer panikken snigende fordi du godt ved at dette ikke er et sundhedstegn. Det er en overbelastningsreaktion. Du er på vej mod diagnosen stress.

Men STOP !
Du kan vælge at gå en anden vej. Du kan vælge at søge op mod overfladen. Få luft. Skabe overblik. Finde dit fodfæste. Gå fremad. Et skridt ad gangen.

På 2 timer giver jeg Jer redskaberne til at skabe overblik og prioritere PLUS jeg står ved Jeres side med vejledning og sparring når I tager de første skridt ved hjælp af mine grafiske skabeloner.

Workshoppen afholdes som en kombination af oplæg og øvelser. I skal afsætte 2 timer til arrangementet.
Jeg vil anbefale at I også afsætter lidt tid til intern opfølgning og sparring de efterfølgende måneder så I kan hjælpe hinanden med at gøre redskaberne til gode nye vaner.

Øvelserne kan løses på team niveau eller individuelt. Alle arbejdsøvelser vil være ledsaget af en grafisk skabelon som gør det let at gå til opgaven og styre retningen.

Workshoppen vil vække handlekraften hos den enkelte og give redskaber der kan bringe overblik, struktur og fremdrift. Det er de individuelle skridt der bringer de fælles projekter i mål.