Hjemmearbejde og mental sundhed
Det fleksible arbejdsliv giver nye muligheder og mange er glade for dette medarbejdergode der opstod fra den ene dag til den anden. Men mange steder er den mentale hjemme sundhed ikke fulgt ordentligt med og de nye muligheder betyder også risiko for ensomhed, stress samt en følelse af at være udelukket. Desuden bliver en ellers særegen kultur nemt udvisket, tilhørsfølelsen reduceret og silotænkningen risikerer at vokse hvilket alt sammen påvirker vores mentale sundhed og sammenhold negativt.
At det mentale overskud, kulturen og sammenholdet bevares er både medarbejdernes og ledelsens arbejdsopgave. I dette foredrag/workshop sætter vi fokus på netop dette og på hvad der i vores fleksible arbejdsliv skaber nærvær, sammenhold og arbejdsglæde samtidigt med at vi bruger tiden godt og reducerer stress og silotænkning.
I får en fælles holdning til vigtigheden af mental sundhed. I får desuden inspiration til at fokusere på både den enkeltes og jeres fælles vaner – også når vi arbejder hjemmefra. I opnår positive holdninger til forandringer, I får ny inspiration til at arbejde med feedback og I får værktøjer til at kommunikere bedre. Alt sammen vigtige midler til at skabe en mentalt sund hverdag hvor alle tager medansvar på tværs af organisationen - også når man er på arbejde hjemmefra.
I god tid inden selve dagen taler vi sammen for at jeg kan høre mere om jeres situation og ønsker så indlægget og dagen rammer helt i plet. Efterfølgende får I opgaver og øvelser tilpasset jer til at arbejde videre med tingene så i når varige forandringer og undgår vanetilbagefald.
Velkommen til et inspirerende, humoristisk, tankevækkende og involverende indlæg.
”Torben er i verdensklasse! - "Et topunderholdende indlæg fra en begavet mand - der blev grinet igennem ved alle bordene, samtidig med, at vi hver især fik noget med hjem at tænke over. Så; hvis du vil have en oplægsholder der både taler til lattermusklerne og til hjernen, så er Torben verdensklasse!” Kalundborg Kommune
”Torben Wiese ramte helt i plet" - "Torben var både underholdende og meget spændende i sin måde at levere foredraget om at leve i nuet på. Han ramte helt i plet og fik inspireret til en masse god dialog bagefter. Ikke alene var Torben meget motiverende, han fik også hele salen til at grine. En kæmpe tak!” Velux