Krise- og stresshåndtering
I foredraget deler jeg min egen personlige livskrise og efterfølgende nedtur. Jeg deler, hvilke lette redskaber og livs-filosofier, der reddede mig, og hvordan jeg rejste mig igen. Stærkere end nogensinde. Vi skal skabe posttraumatisk styrke og ikke posttraumatisk stress.
I 2004 var jeg ude for en ulykke, der gav mig kroniske smerter og i årevis gjorde mig nærmest invalid. I 2016 mistede jeg stort set alt på under en uge, da min ex-mand ville skilles, og jeg mistede min kernefamilie, mit hjem, mit arbejde og mit levegrundlag. Disse store livskriser tændte en ild i mig for at finde redskaber, som man kan bruge til at håndtere krise og stressede perioder. Uden at behøve årevis i terapi.
I foredraget deler jeg min egen historie og nedtur. Det er en meget personlig rejse, som alle kan relatere til. Så redskaberne bliver forståelige og håndgribelige. Det er bl.a. enkle kropsøvelser, der fortæller vores hjerne, at vi ikke er ved at dø. Øvelserne kræver ikke mere end et par sekunder. Alle kan lære dem. De er effektive til at træne afslapningsresponsen. Det er redskaber, der med meget lille indsats giver store resultater.
Hvad får virksomheden ud af foredraget?
Virksomheden får sat trivsel og balance i fokus. Alle møder vi krise og svære situationer i vores liv. Og her kan en lavine af mistrivsel starte. Når vi er i mistrivsel eller er stressede, så begynder vi at spænde op. Hvilket igen får os til at føle os endnu mere stressede. Vi skaber meget hurtigt en ond spiral. Også af årsager der slet ikke er traumatiske. Derfor underviser jeg altid tilhørerne i, hvordan de slapper af og får aktiveret det parasympatiske nervesystem. Uden at skulle meditere i halve og hele timer eller andet tidskrævende. Vi skal lære at aktivere det parasympatiske nervesystem. For det sørger for, at vi kan restituere og genopbygge kroppen. Der sker mange fysiske ting, som bl.a. sænket hjerterytme, puls og blodtryk. Mentalt og følelsesmæssigt forandrer vi os også, når det parasympatiske nervesystem er aktiveret: Følelserne kan være mere positive, og tankerne bliver lysere og mere løsningsorienterede. Motivation og kreativitet bliver tilgængelige.
"Lov mig at du vil dele disse redskaber med så mange som muligt."
"Jeg har brugt over ti år på at finde frem til redskaber mod stress. Og på 15 minutter opsummerede du nærmest det hele i en lille "pakke" af redskaber! Gid jeg havde mødt dig for 10 år siden!"