Catrine Vienna

Mental sundhed betyder mental og fysisk træning

Find arbejdsglæden frem, skru ned for stress og skru op for den gode energi ved at lave nogle livsstilsændringer i hverdagen.

I denne workshop lærer dit team nogle redskaber, som de kan bruge til at skabe en hverdag med et roligt, afbalanceret og sundt indre.
Vi arbejder med tre energisøjler:
Mental energi, følelsesmæssig energi og fysisk energi.
Workshoppen vil veksle mellem mentaltræningsøvelser, fysiske øvelser, meditation og visualiseringer ud fra devisen: Mindst mulig indsats for størst mulig effekt.
Alle redskaber er nogle, jeg selv bruger hver dag og underviser mine klienter i. Klienter der er stressede pga. livskriser og stress-sammenbrud og klienter, der har det godt, men bare gerne vil bruge sig selv mere optimalt.

 

Hvad får virksomheden ud af workshoppen?
Medarbejdere, der er proaktive i forhold til at undgå farlig stress. Medarbejdere der er mere produktive og gladere i hverdagen. Medarbejdere, der måske også har det bedre i privatlivet. Som igen smitter af på arbejdet. Vi er nødt til at tage en holistisk approach til stress og mental sundhed. Det får I her.