Mere mental sundhed gennem fysisk aktivitet - med de rigtige rammer!
Jeres vært, Conni Winther, tager jer med på to timers foredrag. Her lærer I om, hvordan I forankrer fysisk aktivitet i jeres daglige arbejdsdag og herigennem sikre jeres mentale sundhed.
Der er kommet mere fokus Sundhedsfremme gennem de senere år, og især spørgsmålet om ”Hvordan virksomheder kan støtte fysisk aktivitet og herigennem støtte de ansattes mentale sundhed?” optager stadig flere. En oplagt mulighed er at arbejde med at skabe et sundhedsmiljø. Et sundhedsmiljø bygger på en helhedsorienteret tankegang, og virksomheden arbejder målrettet med at tilpasse de strukturer, som danner rammerne for medarbejdernes daglige aktiviteter. For eksempel er langt de fleste ansatte fysisk aktive, hvis virksomheden ”lukker” én time per dag, mens deltagerne gør klar til og dyrker fysisk aktivitet sammen. Modsat stopper den fysiske aktivitet oftest indenfor kort tid, når den bliver afhængig af enkelte personers initiativ.
Provokerende, ja - men virksomt! Under foredraget vil I derfor hører mere om teorien bag et sundhedsmiljø, og I vil blive inspireret til, hvordan I kan skabe de rigtige rammer på jeres arbejdsplads. Konkret vil I lærer om
- Hvad er mental sundhed? Og fysisk aktivitet?
- Hvordan hænger de to sammen?
- Hvordan kan vi med de rigtige rammer og vilkår i vores virksomhed undgå, at det at få
mere mental sundhed gennem fysisk aktivitet bliver en ”døgnflue”?
Conni har arbejdet som konsulent ved Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøleder i en international supermarkedskæde, og hun er nu Partner, Afdelingsdirektør og autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved ARBEJDSMILJØEksperten i Kolding. Conni har altid interesseret sig for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og mental sundhed, og for hvordan virksomheder kan skabe de rigtige rammer for medarbejdernes fysiske og mentale sundhed.
Prisen er kr. 10.000 ekskl. moms og transport, og Conni kommer rundt i Sydøst Jylland og på Fyn.
I bliver klædt på til at kunne skabe gode rammer for fysisk aktivitet og mental sundhed.
Foredraget henvender sig til både medarbejdere og ledere, og I vil få to spændende, lærerige og motiverende timer sammen. I løbet af de to timer får I viden og konkrete redskaber, som kan hjælpe jer med skabe gode rammer hos jer. Når I benytter redskaberne, vil I opleve, at I bliver stærkere og sundere, og at I sammen yder bedre til at nå jeres fælles mål. Desuden vil I garanteret alle være motiverede til at lære endnu mere om fysisk aktivitet og mental sundhed, og om hvordan I forandrer rammerne på jeres virksomhed, så den styrker jeres fysiske og mentale sundhed.