enlighten ApS

Mikroforandringers betydning for trivslen - Foredrag

Har I også oplevet, at det fylder mere for medarbejderne, at frugtordningen er blevet sløjfet end den nyligt lancerede Strategi 2030? Så er I ikke alene.

I dette foredrag vil Signe Bruskin fortælle meget mere om mikroforandringer og hvorfor netop de forandringer typisk påvirker trivslen og arbejdsglæden væsentlig mere end den store transformation, som ledelsen snakker om på alle afdelingsmøderne. Signe har baseret på hendes forskning i forandringer skrevet bogen ”Mikroforandringer – et medarbejderblik på organisationsforandringer” (Dansk Psykologisk Forlag, 2021) og det er netop det, der er i fokus i foredraget. Signe er en anerkendt foredragsholder og har holdt utallige foredrag om mikroforandringer for både medarbejdere og ledere på tværs af brancher og organisationer.