Impasse ApS

Psykologisk tryghed gennem oplevelsesbaseret workshop

Psykologisk tryghed handler om, hvorvidt alle i teamet er trygge ved at dele tvivl, fejl, ideer og spørgsmål. Med denne workshop træner vi med øvelser fra improvisationsteatret, den adfærd, som øger den psykologiske tryghed i netop jeres team.

Denne 6 timers workshop består af en række improvisationsøvelser, som er designet til gradvist at rykke deltagernes komfortzone og øge trygheden mellem dem. Øvelserne har meget høj grad af interaktion mellem deltagerne og alle deltager aktivt i alle øvelser. Når deltagerne opdager, at det er sikkert at deltage i øvelserne, øges trygheden og dermed rykkes grænserne for, hvad teamet kan opnå sammen. Efter hver serie af øvelser gennemfører vi reflektionsøvelser, hvor deltagerne deler deres oplevelse, og hvad det sætter i gang af tanker i forhold til samarbejdet og dem selv.

Workshoppen faciliteres af Helle Gransgaard og Rasmus Ranmar

Gennemfør en anderledes udviklingsdag med teamet, med fokus på psykologisk tryghed, samarbejde og teamudvikling. Styrk relationerne og gør samarbejdet mere effektivt.

Hør hvad tidligere deltagere har sagt om udbyttet af workshoppen:

• "Det var en anderledes dag end jeg havde forestillet mig. Det var overraskende, at deltagerne viste sider af sig selv, jeg ikke var bekendt med. Det var en øjenåbner for mig at være med."
• "Jeg er kommet mere ind under huden på nogle af de andre og har fået et bedre forhold til dem."
• "Det er ret fedt at kunne sætte sig ned og tale om det her med feedback og samarbejde, det er jo slet ikke noget, vi gør normalt."