Sådan kommer du og din organisation igennem forandringens smerte
Få værktøjer og indsigt i, hvordan du som medarbejder bedst håndterer at hjulene drejer hurtigt, at verden er i konstant forandring, og du og din organisation som minimum skal følge med - og allerhelst trives i mange og store forandringer.
Som adfærdsekspert ved Tony Evald Clausen, at de fleste til enhver tid foretrækker status quo og gode, gamle vaner. Det er nemlig meget nemmere at være menneske, når vores dovne hjerner kun skal gå derhen, hvor de har været før!
Men hjulene drejer hurtigt, verden er i konstant forandring, og du og din organisation skal som minimum følge med - og allerhelst trives i mange og store forandringer.
På 60 minutter får I indsigt i, hvorfor forandring er virkelig besværlig, men hvad I heldigvis kan gøre ved jeres mindset og adfærd for at gennemføre forandringer alligevel - både som individ og som organisation.
Tony Evald Clausen er adfærdsekspert og ved både hvad, hvorfor og hvordan vi tænker! Han mestrer nonverbal kommunikation, adfærd, konfliktforebyggelse, følelsernes intelligens og kulturforståelse. Når Tony holder foredrag, får deltagerne en hudløst ærlig, underholdende og indsigtsfuld oplægsholder. Foredraget passer ind i alle brancher og til alle medarbejdergrupper. Tony Evald Clausen tager altid gerne imod spørgsmål efter foredraget.