Kuunda

Skab det gode arbejdsliv

Du har medansvar for dit arbejdsliv. Din arbejdsglæde. Din trivsel. Organisationen sætter rammen. Lederen understøtter dem. Medarbejderen udfylder den. Kort fortalt.

Men nogle gange glemmer vi at tage hver vores del. Eller vi kommer til at tage skyklapper på og ser ikke at der faktisk er andre muligheder indenfor rammen. På workshoppen kigger vi på de ingredienser der er vigtige for netop dig - og vi prioriterer dem så du ved hvor du skal fokusere kræfterne. Du går fra dagen med en konkret handleplan for hvad du skal gøre for at skabe det gode arbejdsliv for dig selv. Helt konkrete og overskuelige skridt der bringer dig i mål. Alle har fortjent et godt arbejdsliv.

Som arbejdsplads vil I opleve en fornyet handlekraft hos hver enkelt medarbejder. Handlekraften vil være fundamentet for det gode arbejdsfællesskab. Glæde bliver den nye drivkraft og der vil kunne forløses et stort potentiale når hver enkelt får øje på hvad der bringer glæde i deres arbejdsliv. Nogle opgaver vil måske skifte hænder. Nogle vil få øjnene op for at bede om hjælp. Nogle vil opdage at de skal øve sig i at sige nej. Alt sammen gør at hver enkelt kan stå stærkere i sit eget arbejdsliv. Potentialerne vil blive forløst gennem små oplæg og masser af øvelser, refleksioner og læring gennem dagen. På den lange bane giver det naturligvis også et plus ift fastholdelse af gode medarbejdere samt tiltrækning af nye kompetente kræfter til organisationen.