Storm Stensgaard, Athenas
Den Robuste Medarbejder: Løsninger Under Pres
Robusthed på arbejdspladsen: Løsninger under pres: Hvordan overlever og trives den enkelte, mens vi venter på den organisatoriske stressoptimering af arbejdsmiljøet?
Foredraget forholder sig konstruktivt og løsningsorienteret til den store udfordring, at mange arbejdspladser byder på forandringer, besparelser, arbejdspres, præstationskrav – helt generelt: store forstyrrelser. Hvad kan vi rent faktisk gøre ved mistrivsel og det sygefravær, som har så store menneskelige og økonomiske omkostninger? Hvordan sikrer vi bedst mulig arbejdsglæde og langtidsholdbar præstationsevne?
Hvordan kan vi gøre den enkelte medarbejder/mellemleder mere modstandsdygtig? – vel at mærke uden at overbebyrde med eneansvar for egen trivsel, og uden at fritage ledelsen og organisationen for ansvar. Hvad er de neurologiske spilleregler for robusthed såvel organisatorisk, som ledelsesmæssigt og individuelt?
Foredraget har fokus på virkelige eksempler og metoder som både er stressvidenskabeligt solide, effektive og forsvarlige. Deltageren får en afgørende, overordnet forståelse samt en række konkrete redskaber som erfaringsmæssigt virker; og som kan både kan bruges med det samme og til at opbygge fremtidens bæredygtige arbejdsmiljø.