Stresset eller 'bare' i overgangsalder?
Stress er mange ting, og særligt for kvinder i alderen 40- 60 år, hvor hormonniveauerne er under forandring og kan give anledning til bl.a. nervøsitet, angst og søvnløshed, som har betydning for livskvalitet og arbejdsevne. Mange kvinder oplever at blive sygemeldt med stress og have svært ved at få has på symptomerne, og det kan skyldes, at det handler om mere og andet end stress. Men også om begyndende overgangsalder, som skal adresseres anderledes.
Dette foredrag sætter fokus på, hvad der er på spil i kvindekroppen op til overgangsalderen, og i selve menopausen. Hvordan man passer på sig selv, og hvad man skal være opmærksom på, og hvor er der hjælp at hente.
Foredraget er henvendt til arbejdspladser, som ønsker at sætte fokus på, hvordan man tilrettelægger arbejdet, så det tilgodeser kvinder, når de ankommer til den del af livet, hvor hormonerne er under forandring, så de kan forblive på arbejdspladsen i stedet for at blive sygemeldt med stress. Foredragsholder er Dorthe Oxgren, der er journalist og forfatter til bogen 'Da Hormon Carla blev hormonforstyrret' - baseret på hendes egen oplevelse af at blive væltet voldsomt omkuld af hormonelle forandringer og om at finde en vej tilbage til (arbejds)livet.