Athenas

Tommy Krabbe, Athenas

Forandringer, forskellighed og fællesskab

Selvom forandringer efterhånden hører hverdagen til, er vi ikke blevet bedre til at håndtere dem. Så længe organisationen ikke består af robotter, vil forandringer blive oplevet forskelligt og samtidig udfordre det fællesskab, der skal sikre, at opgaverne bliver løst. Der er mange ting, der spiller ind, heriblandt kommunikation, angst, usikkerhed og konflikter. Tommy Krabbes svar er en fælles platform, der skaber et fælles sprog. Så bliver det ikke forandringen, der forstærker forskelligheden, men håndteringen der styrker fællesskabet.

Hør blandt andet: Hvorfor nogle er videre efter to sekunder, mens andre skal bruge to år, hvad forandringer gør ved vores tanker og følelser, og hvordan vi anerkender hinandens forskellighed.

Tommy Krabbe kender selv alt til forandringer. Det gælder både i forhold til hans eget liv, men også i forhold til, at han har arbejdet ti år med forandring inden for mange forskellige områder. I dag er han foredragsholder på fuld tid, hvilket vil sige, at han slet ikke længere kender til begrebet “hverdag”.

Hvert foredrag bliver naturligvis afstemt med dig og de forandringer, I oplever nu eller i fremtiden.