Træn Din Kreative Hjerne
I dette foredrag vil læge & billedkunstner Lærke Egefjord undervise jer i, hvad der sker i krop og hjerne, når vi fordyber os i en kreativ proces.
I dette foredrag vil læge & billedkunstner Lærke Egefjord undervise jer i, hvad der sker i krop og hjerne, når vi fordyber os i en kreativ proces – ligesom du kan træne dine muskler, kan du træne din hjerne til bedre at modstå tegn på stress og samtidig opleve flow, hvilket øger vores evne til kreativ problemløsning og booster vores lykkehormoner.
Forskningen er ligefrem vist, at kulturoplevelser kan styrke vores hjernefunktion og beskytte os mod demens, og at kreative projekter kan skærpe vores koncentrationsevne, så tag endelig dit strikketøj med!
Undervisningen er et miks af teori, inspiration, konkrete tips og kreativ praksis, således at du som deltager får lov at opleve de gavnlige effekter, en kreativ stund kan give dig.
I dette foredrag bliver deltagerne klogere på, hvordan kreative processer kan styrke vores sundhed, øge vores velvære og forebygge/reducere stress. De får viden om, hvad der helt konkret sker i hjerne og krop, når vi kaster os ud i kreative aktiviteter, og hvorfor det er vigtigt at holde fast i kreativiteten, legen og nysgerrigheden - både for at undgå fysisk og psykisk sygdom, men også for at øge livsglæde, det gode samarbejde og ikke mindst undgå stress.