Troels Banggaard - Øg arbejdsglæden ved at skabe det bedste vinderteam
Troels har unik erfaring i at motivere og udvikle enkeltpersoner, teams og organisationer. Som Head of Performance i FC Midtjylland og tidligere mentaltræner i F.C. København, toptræner og CEO i dansk håndbold har Troels værdifuld indsigt i, hvordan mekanismerne i en organisation fungerer og kan påvirkes i positiv retning. Troels er en udfordrende medspiller, og han bruger sin erfaring fra sportens verden til at trække konkrete og brugbare paralleller, der via bevidstgjorte handlinger og strategi har til formål at forløse det fulde potentiale hos den enkelte, i teams og i organisationer.
Et dybdegående foredrag med mennesker i fokus, når Troels tager jer med på en skarp og humoristisk rejse gennem vores forskellige personligheder. Bevidstgørelse er nøgleordet, når vi som menneske, team eller virksomhed ønsker at opnå vores mål. Det kender Troels Banggaard alt til fra sin dagligdag som mentaltræner for elitesportsudøvere.
Vi er alle forskellige, men bevidsthed om egne og kollegaernes styrker og svagheder giver teamet mulighed for at top præstere. Lad den kreative udvikle, men husk at lade den strukturerede sætte rammen først. Lad den målsøgende tage førertrøjen, men husk at give den sociale indflydelse, så vi får hele teamet med. Bevidstheden, om hvem der har hvilke styrker, flytter os fra middelmådighed til high performance og gør os i stand til at nå selv svære mål. Troels gør jer i stand til at sætte hinanden i spil.
Dette foredrag er skræddersyet med mulighed for Q&A som taler direkte ind i jeres virksomhed. Det er krydret med Troels’ erfaringer som Head of Performance og mentaltræner i dansk eliteidræt.