Værdien af søvn
Søvn er en overset faktor i forhold til vores trivsel, sundhed, produktivitet og arbejdsglæde. Omkring halvdelen af den danske befolkning er jævnligt trætte i hverdagen på grund af søvnmangel. Det påvirker selvfølgelig vores mentale og fysiske trivsel, herunder måden vi går på arbejde på.
Til et 1,5 times foredrag om søvn kommer I til at høre om alt det, man ikke kan læse sig til på nettet:
• Hvad er alt det gode, som søvnen gør for os – som ikke kan erstattes af andre tiltag
• Sammenhængen mellem søvn og vores døgnrytme – hvornår på dagen er vi friske eller trætte, hvordan modvirker vi eftermiddagens energidyk og hvornår er det godt at gå i seng
• Sammenhængen mellem søvn og fx indlæring, overblik, koncentration, social intelligens, motivation, vægt og immunforsvar
• Hvad kan man gøre i perioder med presset søvn – få indblik i søvnspecialistens værktøjskasse
• Som afslutning af foredraget plejer jeg at lægge en beroligende og søvndyssende øvelse, der giver jer et konkret redskab til at falde til ro og falde i søvn med
Formålet med foredraget er at give jer et all round indblik i søvnens verden. Det giver jer en forståelse af, at søvn ikke kun handler om at undgå træthed, men har stor betydning for kvaliteten af vores vågne tid. Og det giver den enkelte en mulighed for at forstå sin egen søvn, så et par nætter med mangelfuld søvn ikke accelerer og øger risikoen for at det sætter sig som længerevarende søvnbesvær eller stress.