Karlshøj & Co

Vandring som teambuilding

Kom med ud i naturen - sammen med dine kollegaer. Gennem sansebaseret vandring i naturen arbejder vi med bedre samarbejde og god kommunikation.

Vandring er godt for både krop og sjæl. Forskning viser oven i købet, at vandring gør os gladere og styrker vores knogler. De fleste af os kan vandre, og vi vandrer faktisk længere end vi tror vi kan. Denne vandring er ca. 12 kilometer, og tager udgangspunkt i en vandrerute nær jeres virksomhed. Kristine faciliterer vandreturen, og indlægger samarbejdsøvelser undervejs. Vi arbejder også med sanserne (duft, smag, lyd og følesans) En vellykket vandretur giver smil på læben, ro i sindet og en oplevelse af nyt overskud sammen med kollegaerne. Vandreturen er velegnet både til medarbejder- og ledergrupper op til 10 personer.

Denne vandring er rigtig god til jer der allerede arbejder med samarbejde i jeres virksomhed, og som har brug for nye metoder til at “få det sidste med”. Vandreturen har især fokus på de menneskelige forandringer i virksomheden, og alle deltagere bliver en aktiv del af turen.

Workshoppen varer 3 timer, og vi vandrer ca. 12 km.

Der vil altid være et formøde mellem ledelsen og Kristine Karlshøj før afviklingen af en workshop.

Udbytte af workshoppen: Større mental sundhed. Styrket fællesskab i organisationen.
Øget fokus på kreative og legende metoder. Fysisk sundhed. Ro og afstresning.