Udflugt

Firmaudflugten kan kombineres med ny viden og læring om mental sundhed i arbejdslivet.

WEB_UDFLUGT.png

En firmaudflugt er altid en god idé. Og den kan kombineres med ny viden og dialog om mental sundhed i arbejdslivet. En udflugt som event er for jer, der gerne vil lidt væk fra dagligdagen på arbejdspladsen, når I skal lytte, lære og tale sammen. Udflugten kan gå til et sted, hvor nogen kan fortælle om mental sundhed i arbejdslivet, men det kan også være, at I inviterer nogen med, som på turen kan få jer til at tale sammen. Det kan f.eks. være en arbejdsmiljøkonsulent, en erhvervspsykolog eller en stresscoach. Det kan også være en ekspert fra et fagforbund eller en arbejdsgiverorganisation.

Hvad skal I gøre:

I skal finde ud af, hvor I vil hen og hvorfor. Så skal I finde ud af, om der skal ske noget der, hvor I kommer hen, eller om der skal ske noget på vej derhen. Eller begge dele. I skal f.eks. have lejet en bus og booket et møderum ude af huset eller en anden form for destination. I skal finde ud af, om I vil have hjælp til samtale og ny viden igennem et foredrag eller en workshop – eller om I vil gøre det selv.

Hvem er det egnet til:

En udflugt er for jer, der kan finde tid til det og gerne vil lidt væk, og har mulighed for at tage af sted sammen. Alle på en arbejdsplads kan have godt af at være sammen i nye rammer og få nye oplevelser i fællesskab.

Økonomi:

Der kan bl.a. søges støtte til udgifter til medarbejdere, der skal arbejde med at arrangere en udflugt, til foredragsholdere eller arrangører af workshops, til besøg på destinationer, busleje eller anden transport, forplejning og andre omkostninger ved at arrangere en udflugt.

Kontakt:

Der er mange muligheder for at invitere foredragsholdere og arrangører af workshops med på en udflugt.

Der kan også være virksomheder eller organisationer, der gør en særlig indsats for mental sundhed, som I kan bede om at få lov til at besøge.