Andre temaer

Herunder kan I få inspiration til, hvilke udbydere I kan benytte, hvis I vil holde en workshop om andre temaer på jeres arbejdsplads. Hver udbyder beskriver dét, de kan tilbyde i forhold til temaet.

Kontakt en workshopsholder og forklar, hvad I gerne vil blive klogere på. Det kan være helt grundlæggende eller noget mere avanceret. De fleste udbydere kan tilpasse deres tilbud, så det passer til jeres ønsker.

Der kan sagtens søges støtte til et foredrag med nogen, der ikke står på listen herunder. 

  • ArbejdsmiljøCenteret

    Et bæredygtigt arbejdsliv
    Et bæredygtigt arbejdsliv indebærer, at vi alle oplever god energi i hverdagen, som giver overskud til både arbejdslivet og privatlivet. Bæredygtighed betyder også, at vi i arbejdsfællesskabet kan passe på hinanden gennem et langt arbejdsliv.

    Ud fra et tværgående fokus i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, drøfter vi, hvordan vi sammen kan forbedre vores fysiske og mentale sundhed. Det sker i et helhedsorienteret perspektiv, fordi både krop, psyke og lys har betydning for et bæredygtigt arbejdsliv. På workshoppen får I også en smagsprøve på mindfulness og funktionel hjernetræning som stressreducerende og energiskabende aktiviteter.

    Der tilbydes en workshop af 3 timers varighed. 

    Kontakt
    Pernille Vedsted, direktør Vest
    M: pv@amcentret.dk
    T: 3177 8082

    Stine Moesmand, afdelingsleder Øst
    M: sm@amcentret.dk
    T: 3157 4854

    ArbejdsmiljøCentret

  • Blenstrup & Bisgaard

    Mental sundhed og bæredygtigt arbejdsliv som tema

    Et bæredygtigt arbejdsliv handler om at skabe balance på tværs af tilværelsen. Mental sundhed og bæredygtigt arbejdsliv skabes, når vi skaber et alsidigt liv, hvor vi lever, præsterer og næres i forskellige sammenhænge og områder af vores liv. Et liv i bæredygtig balance fremmer vores overskud og fokus på det, der har størst betydning for os. Når vi er engageret på en meningsfuld måde, så skaber vi de bedste forudsætninger for mental sundhed og for vores evne til at præstere stabilt over tid både privat og professionelt.

    Dette får du med:

    • Blik for forvaltningen af egne ressourcer
    • Skærpet fokus på det, der er virkelig vigtigt professionelle såvel som private.
    • Metoder til at prioritere, træffe valg og handle på det, der har størst værdi på sigt.
    • Metoder til at træne tolerance overfor ubehag og distraktion, så valg og handlinger kan styres af opnåelse og ikke undgåelse

    Sted & dato

    Hos jer i uge 41 eller efter aftale.

    Form:

    Foredrag eller workshop af 3 timers varighed

    Foredragsholder

    Erfaren erhvervspsykolog fra Blenstrup & Bisgaard med mange års erfaring med fremme af mental sundhed hos både private og professionelle.

    Pris

    10.000 kr. eksl.moms + transportudgifter

    Om Blenstrup & Bisgaard:

    Vi er alle autoriserede psykologer med en stærk kombineret profil fra både erhvervspsykologiske og kliniske opgaver. Det betyder, at vi både forstår de organisatoriske og menneskelige mekanismer og behov, og det afspejler sig i vores opgaveløsning. Vi tager altid udgangspunkt i de individuelle mål, behov og ressourcer hos vores kunder og klienter. Men vi går aldrig på kompromis med vores overbevisning om, at ethvert forbrug af menneskelige ressourcer skal være langtidsholdbart og meningsgivende. Sammen skaber vi værdifulde forandringer til gavn for både det private og det professionelle liv. Mental sundhed er vores passion. 

    Du er velkommen til at læse mere her: https://www.blenstrupbisgaard.dk/moed-os/virksomhedsprofil/

    Kontakt

    Karin Bisgaard, founding partner, cand.psych.aut.

    e-mail: kb@blenstrupbisgaard.dk

    Mobil: +45 28 146 166

  • CRECEA

    Den gode APV-proces

    For nogle virksomheder er APV en pligt-øvelse, som finder sted hvert 2. eller 3. år. For andre har APV’en fået status af et vigtigt strategisk værktøj til såvel udvikling af virksomheden – og sideløbende hermed bevare den gode trivsel og sikre alle ansattes velbefindende.

    På denne workshop kan Arbejdsmiljøorganisationen, HR og ledere få gode ideer og værktøjer til at optimere jeres APV-proces og jeres udbytte af den.

    APV – hvad er det?

    • Den gode APV-proces
    • Refleksioner over fremmere og hæmmere i jeres APV-arbejde
    • Idékatalog til jeres fremadrettede arbejde

     

    Varighed: 2-3 timer

    Antal deltagere: op til 25 deltagere pr. workshop.

    Pris: 10.000 ekskl. moms og transport

    Aktiviteten kan gennemføres i hele Danmark

    Kontakt:

    CRECEA A/S på 70108600 eller på mail crecea@crecea.dk

    CRECEAs mission er at gøre Danmark sundere – én virksomhed ad gangen. CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, og vi hjælper dig med at gøre dit arbejdsmiljø bedre. Vi tror på, at et bedre arbejdsmiljø både giver trivsel og arbejdsglæde og en bedre bundlinje.

    Mindfulness

    Mindfulness er evnen til at være opmærksom i nuet og ved hjælp af forskellige teknikker at finde ro i dig selv – også når det ”larmer” omkring dig.

    Workshoppen kan fungere som en introduktion til at finde mere ro og nærvær i dit daglige liv – eller som en anledning til at få genopfrisket gode vaner og få ny inspiration.

    Som deltager i workshoppen vil du få prøvet en række forskellige øvelser af, som du selv efterfølgende kan bruge til at få mere bedre mental styrke til at klare de daglige udfordringer. I har også mulighed for som arbejdsplads at introducere mindfulnessøvelser som en fast del af jeres daglige arbejdsdag.

    Der vil i forlængelse af hver øvelse gives viden om, hvorfor og hvordan mindfulness virker. I slutningen af workshoppen vil du som deltager blive inspireret til, hvordan du kan hjælpes til at få en bedre balance i hverdagen.

    Varighed: 2-3 timer

    Antal deltagere: op til 25 deltagere pr. workshop.

    Pris: 10.000 ekskl. moms og transport

    Aktiviteten kan gennemføres i hele Danmark

     

    Kontakt:

    CRECEA A/S på 70108600 eller på mail crecea@crecea.dk

    CRECEAs mission er at gøre Danmark sundere – én virksomhed ad gangen. CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, og vi hjælper dig med at gøre dit arbejdsmiljø bedre. Vi tror på, at et bedre arbejdsmiljø både giver trivsel og arbejdsglæde og en bedre bundlinje.

    Søvn

    På denne workshop får du viden om, hvorfor søvnen også er en faktor vi skal tænke på, når vi arbejder med at forbedre vores mentale helbred.

    Hver tredje dansker sover dårligt – og det har konsekvenser for vores vågne timer. Den gode nyhed er, at det er muligt at forbedre kvaliteten af søvnen, hvis man har den nødvendige viden og de rigtige redskaber. Søvnen har stor betydning for vores sundhed og trivsel, og derfor er der rigtig god grund til at se søvnen som uomgængelig del af det mentale helbred.

    På workshoppen arbejder vi med følgende emner:

    • Min søvn – hvor godt og hvor længe sover jeg? (en test)
    • Viden om søvnens faser?
    • Mine søvnvaner (en øvelse)
    • Hvordan forbedrer man sin søvn?

    Varighed: 2-3 timer

    Antal deltagere: op til 25 deltagere pr. workshop.

    Pris: 10.000 ekskl. moms og transport

    Aktiviteten kan gennemføres i hele Danmark

    Kontakt:

    CRECEA A/S på 70108600 eller på mail crecea@crecea.dk

    CRECEAs mission er at gøre Danmark sundere – én virksomhed ad gangen. CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, og vi hjælper dig med at gøre dit arbejdsmiljø bedre. Vi tror på, at et bedre arbejdsmiljø både giver trivsel og arbejdsglæde og en bedre bundlinje.

  • Haderslev Wellnesshus

    Workshop - Japansk Skovbadning
    Oplev den helsebringende effekt af en dybere kontakt til naturen og bliv fyldt med forfriskende energi, skøn dyb ro.

    Skovbadning er en helt særlig måde at være i naturen på ved øvelser i at være sansende, nærværende og forbinde sig med naturen. Det handler om at give slip, være mentalt til stede i skoven og opleve fredfyldt frihed og kontakt med naturens kraft. 

    Skovbadning, ”Shinrin Yoku”, har siden 80'erne været udbredt Japan, hvor man har gjort sig gode erfaringer med at opmærksomt nærvær i naturen er hjælpsom ved stress. Forskning viser, at det har en positiv effekt på vores mentale sundhed, når vi opholder os i naturen samt at ophold i naturen bl.a. styrker immunsystemet, sænker blodtrykket, reducerer stress samt øge ro og fordybelse.

    Vi træner nærværskompetencen gennem forskellige guidede øvelser som; meditation, stille gåtur, blide yogastræk og sansetræning, øvelser som alle kan være med til. 

    Den eneste forudsætning for at deltage er, at man kan gå 2-3 km i roligt tempo. Medbring fodtøj som kan tåle at vi også går "off road".

    Praktisk: Påklædning efter vejret, medbring evt et tæppe, sideunderlag eller tilsvarende.

    Deltagere: Op til 25 personer.

    Varighed: 2 ½ time.

    Honorar: 4.500 kr.

    Workshop - Mindfulness
    Lær metoder til at få en bedre koncentration, mere glæde og indre ro.

    Mindfulness er for alle, der ønsker at arbejde med at styrke nærværet, øge livskvaliteten og træne at være i det, der er lige nu i en accepterende atmosfære.

    Mindfulness er en enkel og effektiv metode til at finde balance i livet. Gennem indarbejdelse af en daglig mindfulness praksis, kan du opleve afslappethed, øget nærvær og opmærksomhed. En oplevelse af ro og balance med livet, som det nu er.

    Der tages udgangspunkt i det evidensbaserede MBSR program.

    Deltagere: Op til 25 personer.

    Varighed: 2 ½ time.

    Honorar: 4.500 kr.


    Workshop – NADA pop up café
    Introduktion til NADA øreakupunktur - historie, metodik og erfaringer.

    Mindfulness meditation, NADA øreakupunktur samt NADA te til alle deltagere.

    Oplev effekten af NADA udrensende og balanceskabende virkning, dyb og intens mental afspænding. NADA øreakupunktur giver mere energi og overskud til at gøre noget ved det, der forstyrrer

    NADA har utrolig mange gode effekter både mentalt, fysisk og følelsesmæssigt, fx en bedre nattesøvn, mindre kropslig uro, ro på tankerne, færre spændinger, mindre stress, bedre humør.

    NADA står for ‘National Acupunkture Detoxfication Association’ og er en standardiseret måde at give øreakupunktur på. Nålene er effektive i 45 min, og det er meget almindeligt at opleve en behagelig ro i kroppen allerede under behandlingen.

    Deltagere: Op til 8 personer.

    Varighed: 2 ½ timer.

    Honorar: 2500 kr.

    Om mindfulness lærer, coach og NADA akupunktør Hanne Pedersen

    Foredrag, Workshops og Kurser.

    Individuelle forløb ved Rygestop, Stress, Kostændring eller Eksamensangst, samt NADA Café.

    På Lego Feel Good konferencen Comwell Kongebrogaarden d. 7/11 2019, blev der afholdt workshop med Mindfulness Meditation og Japansk Skovbadning.

    MeetingDesigner Lisbeth Kristensen fortæller: "Alt gik godt, Lego deltagerne var glade og tilfredse. Workshoppen hang godt i tråd med konferencens tema. Deltagerne fortalte, at det var en god måde at samles på, mærke hinanden og komme igang".

    Hanne Pedersen er byder altid gerne ind med nye tiltag, der sætter fokus på glæden ved sundhed, nærvær og natur.

    Ud over Japansk Skovbadning og Mindfulness underviser hun også i Mindful Yoga, Mindfulness for skolebørn, Mindfulness - 8 uger program, Grøn madlavning samt giver NADA øreakupunktur.

    Kontaktoplysninger 

    Navn: Hanne Pedersen 
    Mail: hannehaderslevwellnesshus@outlook.dk
    Mobil: 28139639

    Læs mere på: www.haderslevwellnesshus.dk 

  • Institut for belastningspsykologi

    Forebyggelse af udbrændthed, omsorgstræthed og sekundær traumatisering

    Institut for Belastningspsykologi tilbyder en e-læringsworkshop for ansatte i mentale højrisikojob – det vil sige et job, hvor man bliver konfronteret med ulykker, trusler, traumer, overgreb, død eller andre voldsomme begivenheder gennem mødet med kriseramte eller traumatiserede mennesker eller et job, som på anden måde stiller store krav om indlevelse og om at håndtere smertefulde følelser.

    Arbejdet med at beskytte, behandle og hjælpe andre mennesker er berigende og meningsfuldt. Der vil ofte være tale om en vigtig periode i det andet menneskes liv, hvor man som professionel vil kunne hjælpe til på en faglig god og omsorgsfuld måde. For at forblive både professionel og omsorgsfuld er det imidlertid vigtigt, at man har blik for egne reaktioner, så man ikke selv får mental slagside i form af f.eks. stress, udbrændthed, omsorgstræthed eller traumatisering. Man skal som fagperson igen og igen kunne skabe en nærværende, tillidsfuld og rolig kontakt til det andet menneske, og samtidig holde balancen mellem ikke at blive overinvolveret, med risiko for at blive tyndhudet og modsat heller ikke at blive underinvolveret og dermed tykhudet. Balancen er ikke altid let.

    Workshoppen

    Workshoppen er en Gør-det-selv-workshop og består af to dele: ”Digitalt Grundkursus i Belastningspsykologi” (modul 1-8), som er for alle i organisationen, og ”Overbygning til Digitalt Grundkursus i Belastningspsykologi” (modul 9 og 10), som handler om ledelsens, organisationens og uddannelsesstedernes rolle, ansvar og handlemuligheder.

    Modulernes rene spilletid varierer fra emne til emne, og ligger på mellem 5 og 8 minutter hver (et enkelt modul er dog 13 minutter). Samtlige moduler slutter med små refleksionsøvelser og der lægges op til, at kursisten gør noter i det tilhørende opgaveark. Herefter opfordres kursisterne til at tale med hinanden om deres tanker om og erfaringer med modulets emne. Kursets varighed vil derfor afhænge af, hvor lang tid man sætter af til refleksion. Grundkursets rene spilletid er omkring en times tid og overbygningen omkring 20 minutter.

    Workshoppen kan igangsættes af en tovholder – f.eks. en leder, sjakbajs, arbejdsmiljørepræsentant eller af en intern arbejdsmiljøkonsulent. Tovholderen er på dagen en slags superbruger, som har stiftet lidt bekendtskab med materialet før de øvrige deltagere. Tovholderen forventes ikke at have et særligt fagligt kendskab til kursets indhold og bliver guidet i sine opgaver af en tovholdermanual.

    Kursuspakken består af:

    • Adgang til de 8 moduler på Digitalt Grundkursus i Belastningspsykologi
    • Adgang til de 2 moduler på Overbygning til Digitalt Grundkursus i Belastningspsykologi
    • Et arbejdsark (pdf), der skal printes og udleveres til deltagerne
    • En kort manual til den lokale tovholder

    Udbytte

    • Indblik i belastningspsykologien i form af viden om, hvad der gør indtryk og dermed potentielt belaster og i værste fald fører til psykiske arbejdsskader
    • Godt blik for både egne, kollegers eller medarbejderes faresignaler
    • Ideer til bæredygtige strategier i form af konkrete værktøjer til forebyggelse på både individ, gruppe og organisatorisk niveau
    • Et fælles sprog til at kvalificere den videre dialog om og arbejde med emnet

    Om Institut for Belastningspsykologi

    Direktør for Institut for Belastningspsykologi er foredragsholder og psykolog, Rikke Høgsted - forfatter af ”Grundbog i belastningspsykologi - forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde” (Forlaget Ictus, 2018). Både bogen og kurset bygger på den forståelse at forebyggelse er en holdsport, der kun lykkes hvis alle i organisationen forstår deres rolle og ansvar.

    Rikke har, som både medarbejder og leder, en stor og bred erfaring med belastningspsykologien, og har løst en lang række krisepsykologisker opgaver både hjemme i Danmark og ude i verdens brændpunkter: ”Jeg har været der selv og ved derfor, at mental slagside hverken kan eller må reduceres til et spørgsmål om enten skrøbelige medarbejdere eller dårlige ledere. Det fører hverken til brugbare forebyggende strategier eller ærer de mange fagfolk, der hver dag gør sig umage med at løse et mentalt krævende job på den bedst mulige måde”.

    Sted og tidspunkt

    Workshoppen skal afholdes i uge 41

    Særpris

    I forbindelse med Danmarks Mentale Sundhedsdag kan op til 20 ansatte deltage i kurset til en særpris på 10.000 kr. ex moms. Der kan ved et højere deltagerantal tilkøbes ekstra pladser til en tilsvarende særpris.

    Kontakt

    Kontakt: info@belastningspsykologi.dk

    www.belastningspsykologi.dk

  • Klogere sammen, Sarah Warny Berg

    Dialog-kaffe: Hvad er styrkerne i vores team?

    Der var en grund til, at vi hver især blev ansat. Vi gik gennem nåleøjet foran hundredevis af andre ansøgere og blev en del af arbejdspladsen netop pga. de unikke kvaliteter, vi hver især har. Men i en travl hverdag, hvor opgaverne står i kø for at blive løst, kan vi glemme at stoppe op og se hinanden og os selv for, hvad det er for egenskaber, vi bidrager med til gruppens helhed.

    Inviter dine medarbejdere til dialog-kaffe, hvor formålet er at stoppe op og se og selv og hinanden for, hvad det egentlig er, vi hver især bidrager med til vores fælles opgave. Dialog-kaffe betyder, at det er dialogen mellem dine medarbejdere, der er i centrum, og at vi skaber den under hyggelige og afslappede rammer.

    Som facilitator er mit ansvar at skabe rammerne for samtalen gennem spørgsmål, øvelser og oplæg, der er designet til at skabe tryghed i netop jeres medarbejdergruppe. Jeg vil sørge for, at det ikke bliver en rose-klub, hvor vi skal give overfladiske high-fives og sætte postedes på hinanden, men at I hver især og sammen som team åbner for dybere erkendelser af, hvorfor det lige er jer, der har den opgave, I har.

    Det får I ud af dagen:

    • En hyggelig eftermiddag med vedkommende samtaler, der skaber samhørighed.
    • Erkendelser omkring jeres egne og hinandens kvaliteter, der kan styrke trygheden og minde jer om, hvorfor I egentlig laver det, I laver.
    • Et blik for, hvad der udgør jeres samlede kapacitet som team.
    • Et blik for, om I hver især og som samlet team har endnu uudnyttede potentialer.
    • Øvelse i at give hinanden og jer selv oprigtig anerkendelse for, hvem I er.

    Pris: 10.000 Kr. inkl. moms for et halvdagsarrangement.

    Læs mere her: https://sarahwarnyberg.dk/index.html

    Læs anbefalinger her: https://sarahwarnyberg.dk/anbefalinger.html

    Kontakt: Sarah Warny Berg

    M: Sarahwarny@hotmail.com

    T: 60774057

  • LMI Danmark


    Lær at tackle negative tanker og følelse og styrk fælleskabet og arbejdsglæden

    Negative tanker og følelser giver utryghed, modstand, dårlige beslutninger og konflikter.

    Book en workshop der sætter fokus på, hvordan du forbliver i balance, nærværende og troværdig, når du bliver udfordret emotionelt.

    Dine tanker og følelser påvirker din effektivitet, præstationsevne og kvaliteten af din relation til andre. Det er dine følelser, der afgør, om din dag er god eller dårlig.

    Du lærer at vende negativ energi til et samarbejde med tillid, sammenhold og frugtbare resultater til gavn for dig selv, dine kollegaer og din familie.

    Med hjem har du 7 konkrete værktøjer

      Den kognitive diamant

      Din og min Christianiacykel

      Krokodilleangreb og hjælpetropper

      Teflon eller velcro

      Hindbærmetoden og dørslaget

      Håndtasken og løbeskoene

      ”Løft hjernen op”

    Som udgangspunkt er en LMI workshops på 2½ time med en innovativ og praksisstærk proces i en god stemning, hvor alle personalegrupper kan være med.

    Kontakt
    Evabeth Mønster
    Tlf 4040 3022
    em@lmi.dk

    www.lmi.dk

  • Mediyoga

    Mediyoga

    Det er en yogaform med meget simple, blide og helt specifikke øvelser til at hjælpe din krop i balance igen.

    Den skaber balance i dit hormonsystem og mellem de to nervesystemer.

    MediYoga er en medicinsk og terapeutisk yogaform med fokus på klinisk praktik og forskning. MediYoga kan udføres liggende, siddende, langsomt, aktivt, som kort eller lang praksis alt efter hvilket program, man vælger.

    Kort sagt MediYoga passer til alle, som ønsker at få det bedre uanset udgangspunkt.

    Kan du trække vejret, kan du lave MediYoga.

    MediYoga er en yoga opskrift med fem forskellige ingredienser: vejrtrækning, fysiske øvelser, håndstillinger, fokus og mantra.

    Den røde tråd er vejrtrækningen, som er den del, der tydeligst knytter de mentale og fysiske aspekter sammen. Det er repetitionen, der skaber balance.

    På grund af sin omkostningseffektive- og fordelagtige effekt, god sikkerhed og mere end et årtis evidensbaseret svensk forskning bliver MediYoga stadig mere populær over hele verden. MediYoga er integreret i kliniske behandlings programmer på mere ned 350 hospitaler og sundhedsfaciliteter fordelt udover hele Skandinavien.

     

    Forskning i Mediyoga

    Videnskabelige studier viser, at MediYoga-programmer giver positive effekter i sundhedsvæsnet

    Der er forsket i yogaformen MediYoga siden 1999. Vi ønsker at inspirere til, støtte og deltage i videnskabelig forskning i yoga og sprede informationen videre ud i samfundet.

    Alle de publicerede forskningsprojekter i Mediyoga findes her:

    https://dk.mediyoga.com/pdf-dokumenter/

    Kort om mig

    Jeg hedder Camilla Sørensen, jeg er 32 år, gift og mor til tre.

    Jeg arbejder som sygeplejerske i psykiatrisk akutmodtagelse Bispebjerg i 5 år.

    Jeg har mærket på egen krop, hvor vanvittigt effektivt et redskab, Mediyoga er.

    Jeg er uddannet Mediyoga instruktør og certificeret gennem Mediyoga International.

    Jeg brænder enormt meget for både, at give medarbejderne et redskab til deres mentale sundhed.

     

    Vi kan i fællesskab sammensætte et yogaprogram, som passer til jeres daglig og medarbejdere.

    Kontaktinformation

    Mail info@mindyourbalance.dk

    www.mindyourbalance.dk

  • Mind Social - Workshop om hjernen og mental overskud til hverdagens opgaver

     

    Mentalt overskud handler om den enkelte og om alt det imellem os. Det vi giver til hinanden.

    Vi sætter fokus på de vilkår og muligheder, der findes i jeres hverdag, på arbejdspladsen og i teamet. På det at kontrollere sin opmærksomhed og træffe aktive valg - hvorfor det er vigtigt og hvordan vi kan arbejde med det. Vi sætter fokus på mulighederne og ansvaret for at gøre både os selv og hinanden gode.

    Hjernen skal ikke alene hjælpe os med at huske, læse, regne og løse strategiske opgaver. Den skal også hjælpe os med at sortere i input og opgaver, navigere i forandringer og i skiftende relationer. Den skal være både åben fleksibel, fokuseret og nysgerrig. Hjernen skal være i god form og den skal have gode vaner.

    Ditte Andersen fra Mind Social motiverer til at vi undersøger og aktivt vælger, hvad vi vil bidrage med i organisationen og privat. Hun åbner for nysgerrigheden og modet til at udfordre vaner og forestillinger om den hverdag og de relationer, vi er en del af.

    Du finder mere om Mind Social og en workshop her: https://mindsocial.dk/teams-organisationer-ledelse-hr/workshop/

    Kontakt:

    Ditte Andersen

    M: ditte@mindsocial.dk

    T: + 45 20 58 51 11

  • Potential Project

    Mental Sundhed og Resiliens

    Forskningen viser, at vores sind vandrer 47% af tiden. Det går både ud over vores performance på arbejdspladsen samt vores velvære og stressniveau. Forskningen viser en tydelig sammenhæng; desto mere vores sind vandrer, desto mindre glade og mere stressede er vi. På denne workshop vil vi præsentere den nyeste hjerneforskning om sindet og sammenhængen mellem stress og resiliens, og vi vil introducere mindfulness-baserede teknikker til at være mere fokuseret og derigennem styrke den mentale sundhed. Alle teknikker relateres til hvordan de kan bruges i arbejdslivet, og workshoppen har stort fokus på forskning og evidens, så selv ”skeptikere”, der måske har fordomme om, hvad mindfulness går ud på, kan se værdien.

    Den endelige dagsorden for workshoppen udarbejdes i samarbejde med den enkelte arbejdsplads for at sikre størst mulig værdi og kan samtidig målrettes, så den adresserer specifikke temaer i organisationen (fx store ændringer, COVID-19 m.m.).

    Om Potential Project

    Potential Project er verdens førende udbyder af medarbejder- og lederudvikling baseret på mindfulness og neurovidenskab. Organisationen er grundlagt i Danmark og er nu tilstede i 28 lande, hvor vi i alt har hjulpet mere end 250.000 mennesker i at styrke deres performance og resiliens ved at træne og arbejde med deres sind. Vores kunder tæller store globale og innovative virksomheder som LEGO, Cisco, Microsoft og IKEA.

    Vores team i Danmark består af 6 trænere, der kan facilitere foredrag og workshop i hele landet.

    Kontakt:

    Jens Hjorth-Larsen

    denmark@potentialproject.com

    tlf: 53547012

  • Worklife barometer ApS

    Howdy workshop – en proces mod empowerment, let’s give each other POWER

    Empowerment handler om at give power, power til at have indflydelse og være involveret. Det er særligt aktuelt i en hverdag, hvor det nye stabile er forandring og hvor vi efter corona lockdown skal finde tilbage til ”den-nye-gamle-hverdag”.

    Howdy tilbyder mere end en workshop – men en proces med fokus på, hvordan empowerment kan gavne jer, samt forstå hvad der skaber og udfordrer empowerment på jeres arbejdsplads.

    Processen består af:

    • Måling af trivsel før workshoppen (Howdy Wellbeing)
    • Workshop
    • Måling af trivsel efter workshoppen
    • Opfølgning

     

    Hvad er Howdy?

    Howdy er en unik metode, der giver din virksomhed indsigt i både medarbejdernes og organisationens mentale trivsel, og samtidig griber proaktivt ind, når behovet opstår.

    Læs mere om Howdy: https://howdy.care/dk/

    I får:

    • Workshop, 2 timer faciliteret af erhvervspsykolog
    • 2 måneders Howdy abonnement til alle workshop deltagere inkl.:
      • Proaktivt beredskab bestående af erhvervspsykologer
      • Ledelsen får adgang til virksomhedens trivselsdata
      • Howdy feedback: Mulighed for at stille ekstra spørgsmål, fx hvornår føler du dig inddraget af din leder?
    • Virtuel opfølgning, 30 min faciliteret af erhvervspsykolog

    Pris: 10.000 kr. ekskl. Transport, op til 50 deltagere

    Kontakt:

    Gunnar Brabrand

    gbr@worklifebarometer.com

    M: +45 5171 7703

    Worklife barometer ApS

    Howdycare.dk