AsoY

Automatisk stress-reduktion med nyt intelligent digitalt værktøj

Et helt grundlæggende problem i forhold til stress er, at det ikke er noget, man rationelt kan beslutte sig for at komme af med og bryde ud af. Det skyldes helt enkelt, at stress blokerer de kognitive funktioner, der gør, at man kan tænke klart og løsningsorienteret. Og handle på det.

Til denne workshop får I en guidet introduktion og medrivende hands-on oplevelse med et nyt digitalt værktøj, der arbejder på stressens præmisser, dvs. bagom det kognitive.

Værktøjet er bogstavelig talt “mind-blowing”, fordi det bryder igennem kognitive blokeringer og løsner op for mental fastlåsthed, der kan forårsages af langvarig travlhed, en presset hverdag, grænseløst arbejde, problemer man ikke kan se en løsning på osv.

Det fungerer, fordi det udnytter et usædvanligt effektfuldt element, nemlig billeder og billedkunst, og den måde, de påvirker hjernen og nervesystemet på bl.a. ved at stimulere naturligt stressreducerende og energi-boostende hormoner. Derfor behøver man ikke vide noget som helst om kunst for mærke effekten og få fuldt udbytte af værktøjet.

Effekten indtræder første gang på 5-15 min. Derefter på <10 sek. vha. neuro-intelligente funktioner.

Værktøjet er en intelligent app med 5 enkle trin, der guider med klare instruktioner og coachende spørgsmål, og bruger visuel nudging og tracking til at gøre det lettere at få de indsigter, man får med ind i hverdagen.

Til arrangementet faciliteres oplevelsen vha. appen og I bliver guidet hele vejen.
Det kan formes som en workshop på 2-3 timer eller som et interaktivt foredrag på 1-2 timer.

I får:
• en kort introduktion til forskningen bag værktøjet med fokus på mental sundhed
• en fælles oplevelse, der både er underholdende, overraskende og direkte anvendelig
• indsigt i personlige ressourcer, der kan bruges med det samme til at styrke mentalt overskud og arbejdsglæde i hverdagen og dermed skabe et godt, sundt og stimulerende arbejdsliv.

Til workshoppen er der mere tid til at se på, hvordan den enkelte helt konkret kan bruge værktøjet i hverdagen – og støtte hinanden i det mhp. at styrke mental sundhed og trivsel, forebygge og reducere stress på arbejdspladsen.

Arrangementet faciliteres af Gitte Maria Lønstrup Dal Santo, ph.d. og praktiserende coach & stresscoach, der træner ledere og medarbejdere i at lede sig selv og andre – også ud af stress.

En personlig guidet hands-on oplevelse med et nyt forskningsbaseret værktøj, alle kan bruge bagefter og har på sig hele tiden i en app.

Værktøjet:
• styrker den enkeltes mentale sundhed, fokus og selvindsigt
• forebygger og reducerer stress
• bringer medarbejdere tættere sammen, fordi de opdager nye ressourcer og sider af hinanden og lærer hvordan de kan få indsigterne fra workshoppen med ind i hverdagen

I følge Lederne.dk er der god grund til at bruge kunst som led i strategisk trivselsfremmende indsatser:

"Investeringen har resulteret i et langt lavere sygefravær og […] vist sig at være en god forretning for arbejdspladsen."

Virksomheder kan bruge AsoY til at gøre eksekveringen af sådan en indsats let og konkret: https://www.artspeaksofyou.com/post/asoy-og-csr-ccr

I 2021 har > 90% har oplevet arrangementet som inspirerende, overraskende anderledes og konkret:

« Jeg havde ikke forventet at få så meget med på så kort tid. Konkret, håndgribeligt værktøj. Meget relevant. «