TrinTrin

Har du leget med din hjerne i dag?

Foredrag og workshop om mental sundhed: Få viden om hjerne og kreativitet og konkrete øvelser med fokus på mental sundhed.

Der er de seneste år kommet et stort fokus på, hvad det betyder for den enkelte og for grupper at være i stand til at arbejde kreativt. Kreativitet er at skabe. Skabe nye muligheder og se nye løsninger. Evnen til at arbejde kreativt definerer os som mennesker (og ikke dyr) og er grundlæggende for vores mentale sundhed.

Det kræver mod at prøve noget nyt og at snakke om noget, man ikke er vant til. Vi giver jer viden og redskaber til at komme i gang og leger med jeres hjerne på en ny måde. Små tiltag giver mærkbare forandringer.

På bare 3 timer får I viden og mærker forskellen ved at arbejde og samarbejde på nye måder.

Workshoppen indeholder enkle øvelser og værktøjer, hvor vi udfordrer os selv og vores hjerner. De kreative øvelser er sjove og tankevækkende og alle kan være med. De er med til at åbne nye sider hos den enkelte og i gruppen. Det giver nye tanker, oplevelser og bedre handlemuligheder. Det ryster personalet sammen, så resultatet er et rart og varmt arbejdsmiljø, med god omgangstone og omsorg. Hvis I har sådan et miljø, er I i stand til sammen skabes gode og nyskabende resultater.

Kort sagt større glæde og overskud til at rumme det svære og hinanden, og til at finde nye gode løsninger i hverdagen. Workshoppen giver jer viden og indblik i, hvordan hjerner og mennesker fungerer og tænker og hvordan vi skaber et miljø, der er sundt for vores hjerner.

Det får I med fra foredraget:

  • Viden om, hvordan hjerner og mennesker tænker, og hvordan vi reagerer, når vi bliver pressede på arbejdet.
  • Sjove og kreative øvelser, hvor alle kan være med og som åbner for sansning, leg, glæde, mod og nye perspektiver. Elementer, der er vigtige for vores egen og gruppens mentale sundhed
  • Enkle øvelser som mindsker stress og øger arbejdsglæden - og som kan bruges efter foredraget til at fastholde de nye, gode vaner Vi tager udgangspunkt i hver enkelt virksomheds situation og tilpasser workshoppen derefter. Derfor er der behov for, at vi mødes inden og snakker om udfordringer, ønsker og forventninger.

TrinTrin trækker på over 20 års erfaring i ledelse, kreative processer. Vi arbejder med udvikling af organisationer, ledelser og personalegrupper gennem inddragende processer og praktiske kreative øvelser. Udgangspunktet er altid et fokus på, hvad der skal til for at mennesker trives, kan motiveres, tør prøve nyt , gå ind i udfordrende situationer og er i stand til at bidrage til et sundt psykisk arbejdsmiljø.