Cocuura ApS

#hvadfandensigermanlige

Foredraget stiller skarpt på alle virksomhedens “interne pårørende” og klæder ledere og kollegaer bedre på til at lede og italesætte de svære emner, der følger med, når en medarbejder selv rammes af en kritisk sygdom eller alvorlig livskrise, eller bliver nærpårørende til en i krise.

Makkerparret bag Cocuura, Lena Boel og Mads Hansen, var begge på toppen af deres karriere, da en cancerdiagnose satte en kæp i karrierehjulet. Begge mærkede på egen krop, hvor svært det var for både medarbejdere, ledere og kollegaer omkring dem at forholde sig til deres diagnose.

For hvor tæt på kan man komme som leder og hvordan viser man bedst sin støtte? Og hvad siger man lige, når en god kollega står midt i sit livs kamp og kæmper mod kræften, anden kritisk sygdom eller en alvorlig livskrise? Den er svær – og måske vælger man i stedet ikke at sige noget?

Gennem foredrag #hvadfandensigermanlige italesætter Lena Boel og Mands Hansen tabuet, berøringsangsten og forudindtagetheden, som de begge har oplevet. De giver samtidig deres take på, hvordan tabuet kommes til livs. I får konkrete råd og hjælp til at finde modet til at vise omsorg - også når det er svært. Hvor Lena Boel finder sin erfaring i erhvervslivet, er Mads Hansen på hjemmebane i elitesporten. Med erfaringer og paralleller fra begge verdener giver de best practice eksempler og helt konkrete værktøjer, som hjælper jer til at italesætte de svære ting og finde modet til at vise omsorg.

#hvadfandensigermanlige tager udgangspunkt i hovedpersonernes egne erfaringer samt interviews med ledere og trænere fra henholdsvis erhvervslivet og sportens verden.

Vi kan tilpasse indholdet/omfanget til netop jeres deltagere og målrette budskaberne til hhv. ledere, kollegaer eller begge dele.

I får konkrete råd, simple værktøjer og hjælp til at finde modet til at vise omsorg - også når det er svært.

Ønsket er at gøre op med berøringsangsten på arbejdspladsen, når livets vej slår krøller, så vi sammen kan øge den fysiske, mentale og følelsesmæssige sundhed.