Athenas

Intet bliver, som det var! - heldigvis, for der er ikke et alternativ til forandringer

René Nielsen har inspireret mange tusinde medarbejdere og ledere til bedre at kunne håndtere større og mindre forandringer. Han bliver booket som inspirator i store forsamlinger for flere tusinde mennesker, har arbejdet som mentaltræner i Superligaen, og han bliver brugt på individuelt plan til at skabe tro og nye overbevisninger hos medarbejdere og ledere, der står over for store udfordringer.

Blandt de virksomheder, der over tid har brugt René Nielsens evne til at skabe forandringer, finder vi Nordea og Novo Nordisk

Med udgangspunkt i sit eget liv og den forvandling han selv har gennemgået, sætter han forandring i et perspektiv, som alle kan forholde sig til – og bliver nødt til at forholde sig til. Lidt populært sagt, kan man sige, at dette er det ultimative foredrag, når det drejer sig om at få medarbejdere og ledere til at møde og håndtere forandringer for efterfølgende at skabe endnu stærkere resultater. Vi bliver ikke født forandringsparate – det er noget vi selv skal vælge at være. René er et levende eksempel på, at enhver forandring er mulig.