ARBEJDSMILJØEksperten

Mental Robusthed

Jeres vært - Bent Würsching - tager jer med på to timers workshop, hvor I lærer om Mental Robusthed og træner jeres egen mentale robusthed.

Bent er tidligere elitesoldat i Det Danske Forsvar. Senere har Bent drevet egen virksomhed, og han er nu COO & Executive Partner og autoriseret arbejdsmiljørådgiver hos ARBEJDSMILJØEksperten i Esbjerg. Bent har altid arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø og har gennem sin karriere hjulpet mange virksomheder med at skabe arbejdspladser, hvor alle ansatte trives og yder personligt, fagligt og socialt.

Gennem årene har Bent anvendt et utal af teorier og modeller, men han er ikke i tvivl – Mental Robusthed er den vigtigste ingrediens til, at vi kan trives og yde på vores arbejdsplads. Bent har derfor specialiseret sig i emnet og arbejder lige nu med Esbjerg Forenede Boldklubber, EFB, hvor han hjælper Førsteholdets spillere, træner-teamet og ledelsen med at træne deres mentale robusthed.

Mental Robusthed er en færdighed, der hjælper os til at håndtere mentale udfordringer, for eksempel det, der kan forårsage stress. Mere end 60 års forskning viser, at særligt fem egenskaber er vigtige for vores mentale robusthed, og Bent har bygget workshoppen op omkring denne viden. I vil derfor lære om og træne blandt andet jeres ’Styrker’, ’Relationer’ og ’Positive følelser’, og på den måde kommer I godt i gang med at styrke jer selv og hinanden. Vel mødt – det bliver en spændende, lærerig og motiverende workshop.

Bent kommer rundt i hele Danmark, og han tilbyder også workshoppen som webinar.

Hvad vil jeres arbejdsplads få ud af arrangementet?

Deltagerne vil få to spændende, lærerige og motiverende timer. De vil lære om og træne fem egenskaber - blandt andet deres ’Styrker’, ’Relationer’ og ’Positive følelser’ - som er meget vigtige for vores mentale robusthed. Ved at deltage i workshoppen, vil deltagerne få vigtige inputs til, hvordan de kan udfolde deres styrker, indgå i arbejdsfællesskabet og håndtere dagligdagens udfordringer på en sund måde. Alt dette vil komme til udtryk på arbejdspladsen i form af glade ansatte, der yder til virksomhedens fælles mål og dens sociale fællesskab. Og alle vil garanteret være motiverede til at lære endnu mere om og træne endnu mere i mental robusthed