Nyhed 27.03.2026

Vær med til Danmarks Mentale Sundhedsdag 2026

I 2026 slipper arbejdspladserne for at søge om 10.000 kr. og usikkerheden om, hvorvidt man får en bevilling. Reservér den dag i uge 41 - 5.-11. oktober, der passer jer - og vi leverer indholdet. 

P1A4223 Lille

I uge 41 inviterer Velliv Foreningen alle landets arbejdspladser til at sætte fokus på den mentale sundhed. Det er 100 % gratis at deltage, og vi har gjort det nemt for jer at være med.

Sammen med vært Tine Gøtzsche og et stærkt hold af landets mest inspirerende oplægsholdere og eksperter sætter vi i år spot på psykologisk tryghed.

 

Design jeres egen dag

Dagen er bygget op af fleksible onlinemoduler og skræddersyede øvelser, så I selv kan sammensætte det program, der passer præcis til jeres situation og tidsplan – uanset om I har 2 timer, en formiddag eller en hel dag. 

Uanset hvordan I vælger at jeres dag skal se ud, garanterer vi et program med:

  • inspirerende oplæg, der styrker arbejdsfællesskabet. 
    Konkrete opgaver og sjove udfordringer, som løses i fællesskab. 
  • Nye perspektiver på jer selv og hinanden - og måske grin undervejs.
  • At skabe psykologisk tryghed på arbejdspladsen starter med, at vi tør tale om det. Det sætter vi fokus på i år.

Tilmeld din arbejdsplads til Danmarks Mentale Sundhedsdag og få en kultur, hvor I kan tale om tingene.

 

Hvornår:

Danmarks Mentale Sundhedsdag 2026 finder sted i løbet af uge 41. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag eller fredag - I vælger selv den dag, der passer jer bedst.

Hvem er I:

Arbejdspladser er forskellige. Nogle er store - andre er små. Nogle arbejder ude og andre inde. Derfor er formatet fleksibelt. Man kan se oplæggene i både små, større og rigtig store grupper, men opgaverne bør løses i mindre grupper af 5-8 personer, som kan samles i en rundkreds. Vi anbefaler derfor, at I melder jer til som team. Men I må være lige så mange teams fra samme arbejdsplads, som I vil.

Hvad sker der nu:

Vi vil løbende offentliggøre navne på oplægsholdere. Når du er tilmeldt vil du også løbende modtage mere information om det praktiske. F.eks. hvordan du får adgang til online modulerne. Efter sommerferien vil du også modtage instruktion om, hvordan du kan downloade øvelsesmaterialet, der skal printes ud inden selve dagen.

Hvem er vi:

Bag Danmarks Mentale Sundhedsdag står Velliv Foreningen. Vi ejer pensionsselskabet Velliv, og med ca. 420.000 medlemmer i ryggen arbejder vi for at fremme mental sundhed og et godt arbejdsliv på de danske arbejdspladser

Vi glæder os til at fejre Danmarks Mentale Sundhedsdag 2026 sammen med jer.