I uge 41 inviterer Velliv Foreningen alle danskere til at tale om mental sundhed på jobbet.
Siden 2019 har Velliv Foreningen inviteret danske arbejdspladser med til Danmarks Mentale Sundhedsdag - en dag hvor I kan starte samtalen om mental sundhed og trivsel på jeres arbejdsplads. Det handler om at fjerne tabuet ved dårlig mental sundhed i arbejdslivet, og samtale er det første skridt i den retning.
Danmarks Mentale Sundhedsdag er et af mange tiltag fra Velliv Foreningen, der skal fremme mental sundhed i arbejdslivet.
Danmarks Mentale Sundhedsdag er inspireret af WHO's World Mental Health Day, der er en årlig mærkedag den 10. oktober. I mange år har FN, WHO (World Health Organization) og WFMH (World Federation for Mental Health) brugt den 10. oktober som en mærkedag for mental sundhed.
Læs mere om World Mental Health Day her.
Vi håber, at Danmarks Mentale Sundhedsdag også vil blive brugt af alle andre, der ønsker at skabe opmærksomhed omkring mental sundhed.