Arbejdsplads hvor medarbejderne arbejder alene

Eksempel på hvordan en dag kan sættes sammen for en arbejdsplads i rengøringsbranchen eller lignende branche, hvor medarbejderne ofte er alene og hvor arbejdet samtidigt er karakteriseret ved hårdt fysisk arbejde, højt tempokrav og høj produktion.

Arbejdspladsens udfordring

Branchen er karakteriseret ved, at medarbejderne arbejder alene. De ser ofte få eller ingen kolleger i løbet af arbejdsdagen. Samtidig er arbejdet i branchen karakteriseret ved hårdt fysisk arbejde, højt tempokrav og høj produktion.

Brancheeksempel

Rengøringsbranchen eller lignende branche.

Fokus

Dagen med mental sundhed kan med fordel planlægges, så medarbejderne er sammen ½ dag, og der fagligt fokuseres på trivsel gennem mikro-pauser og mindfulness i en travl hverdag.

Arbejdets karakter gør, at små pauser er ekstra godt for trivslen. Tag en god dialog om, hvordan det er muligt hos jer at have små pauser eller ophold i arbejdsdagen. Det kan være via små øer med pauser, ro, mindfulness osv. 

Fælles opgave

Forberedelse: inden dagen med mental sundhed kan I eventuelt undersøge jeres seneste APV. Hvis der er områder, som angiver mindre tilfredshed med trivslen, kan dette være et af fokuspunkterne for jeres dialog. Skriv endvidere nogle spørgsmål eller dilemmaer, som I kan arbejde med. 

Aktivitet/Øvelser

På dagen: Drøft i mindre grupper (fx 4 – 6 personer), hvad der giver god trivsel præcis hos jer. Find selv på nogle, som giver mening for jer – her er et par eksempler:

  • Hvad er god trivsel for mig (personligt) og for os (fællesskabet) i arbejdet?
  • Hvad er den største udfordring/barriere for den mentale sundhed for os - og på vores arbejdsplads?
  • Hvad kan vi som kolleger/ledere kan gøre mere af, for at få endnu bedre trivsel?

Book eventuelt en oplægsholder til at fortælle om, hvad mental sundhed er, hvordan ser den ud og hvordan den støttes? Det er også vigtigt at vide, hvordan den dårlige mentale sundhed ud, så I kan opdage den, hvis den opstår.

Afrunding

Fælles opsummering:

  • Hvilken viden tager vi hver især med fra i dag?
  • Hvad er vi rigtig gode til allerede, og hvad kan vi blive endnu bedre til?

Fælles afrunding:

  • Hvad er det første lille skridt, vi tager for endnu bedre mental sundhed?
  • Hvordan ved vi, at vi har opnået forandringer?

Efterfølgende - Hvad gør vi ’i morgen’?

Trivslen og den mentale sundhed skal passes godt på, og huskes i en travl hverdag. Lad mental sundhed og trivsel være fast dagsordenpunkt på jeres samarbejdsmøder (SU, MED osv.). Så holder I jeres fokus fortsat, og kan bruge jeres viden, når I gennemfører APV. Lad jer evt. inspirere af jeres branchefællesskab for arbejdsmiljø (se evt. her) og andet relevant information.

  • Hvem er ansvarlig for at huske os på vores mental sundhed og trivsel fremadrettet?