I denne workshop fortæller Danielle Dahlhus, autoriseret psykolog og søvnspecialist, hvad søvn egentlig er for noget, hvorfor det giver mening at prioritere sin søvn, og hvad I kan gøre for at opnå en bedre søvn. Det handler om at give jer forudsætninger for at styrke jeres mentale trivsel, men uden det bliver for krævende eller kompliceret. Det skal søvn nemlig ikke være.
Workshoppen er baseret på viden fra både forskning og klinisk praksis og formidles på en let og humoristisk måde, så I ikke ender med at falde i zzZøvn undervejs.
Danielle sørger for at aflive nogle af de udbredte myter om søvn. Eksempelvis fortæller hun om, hvorfor man faktisk ikke behøver være bange for det blå lys fra skærmene, men hvad man i stedet bør være opmærksom på.
Workshoppen indeholder dialog, forskellige øvelser og giver jer:
- En dybere forståelse af, hvorfor søvn er vigtig for vores mentale sundhed, vores trivsel, samarbejdsevner og produktivitet. - Værktøjer til at opnå en bedre søvn, der bidrager til at styrke medarbejdernes mentale trivsel og arbejdsglæde.
- Mulighed for at skabe øget engagement og reduceret sygefravær som følge af forbedret søvn.
Når vi sover bedre, trives vi bedre, og vi bliver bedre til at samarbejde. Så lær hvordan I kan sove jer til et bedre arbejdsliv.
Varighed:
Workshoppen tilpasses jer, men varer typisk 1,5-2 timer