På arbejdspladserne hører vi ofte om konkrete udfordringer på tværs af generationer. Sat på spidsen er oplevelsen ofte, at de ældre er ”tunge at danse med”, mens de unge ”er alt for følsomme”.
En af forklaringerne kan være, at vores værdier, der formes i løbet af vores opvækst, har ændret sig markant. Derfor kan vi ikke tage for givet, at vi opfører os ens inden for arbejdspladsens rammer.
På workshoppen kommer vi ind på nogle af de ting, vi bliver eksponeret for gennem livet, og som er med til at forme vores værdier:
- Opdragelse og pædagogik
- Historiske, kulturelle og teknologiske begivenheder
- Sociale bevægelser, politiske strømninger og ændringer i uddannelsessystemet
Vi kommer også ind på forskellene mellem de forskellige generationer – og hvorfor forskellene pludselig synes så markante. Og I bliver klogere på, hvordan I kan gøre forskellighederne til en fordel og skabe et stærkere arbejdsfællesskab på tværs.
Bag workshoppen står Julie Dinesen, der er partner, ledelses- og udviklingskonsulent hos Aron og cand.mus, DIL. Gennem flere år har hun beskæftiget sig med unge, nyansatte og generationsforskelle på arbejdspladsen.
Varighed: 2 timer