Vi kører af sted på automatpiloten det bedste vi har lært. Hamsterhjulet drejer og det går stærkt, mens vi arbejder det bedste, vi har lært. 95% af tiden er vi styret af vores underbevidsthed, og vanens magt holder os fast i samme rille.
Hvis vi virkelig ønsker at skabe en reel forandring i den måde vi begår os på i vores arbejdsliv (ja i vores liv i det hele taget), så vi kan opleve mere tilfredshed og livsglæde, så handler det allerførst om at vågne op til hvad det rent faktisk er, vi gør. Vi må lære at stoppe op og betragte os selv, opdage, at vi er ’taget af vores mønster’ og så komme tilbage til os selv og lave bevidste handlinger.
På denne workshop får du viden om, hvor du kan starte, så du får øje på dine egne ubevidste mønstre. Både mentalt ift hvilke tanker og overbevisninger, der styrer dig
- Hvilken indre dialog har du kørende?
- Hvordan taler du til dig selv og hvilke overbevisninger styrer dig?
- Hvordan påvirker dine tanker din følelsesmæssige tilstand?
- Hvordan lykkes du med at regulere din følelsesmæssige tilstand?
- Hvordan spænder du ben for dig selv i din dagligdag?
Når vores tanker og følelser kører af sted med os, reagerer vores kroppe, og vi inddrager små øvelser som du kan anvende med det samme, som lærer dig hvordan du kan få ro på kroppen i i hverdagen, når du har brug for at genskabe forbindelse og nærvær med dig selv.
- Hvordan kan du sænke din hjernebølgefrekvens, og hvilken effekt har det?
- Hvordan kan du berolige dit nervesystem på simple måder?
- Hvordan kommer du til stede i nuet og genvinder nærvær?
Allermest vil denne workshop skabe inspiration til, hvordan du fremadrettet kan spotte og derpå ændre dine vaner og skabe nye bevidste strategier hen imod et liv i balance, som du skaber indefra og ud.