Konstruktiv uenighed: Vejen til robuste arbejdsrelationer

I en tid hvor arbejdspladsens psykiske miljø er lige så vigtig som det fysiske, står vi over for udfordringen med at skabe et fællesskab, hvor uenighed ikke blot tolereres men værdsættes som en drivkraft for innovation og samarbejde. Denne workshop vil dykke ned i, hvordan vi kan kultivere en kultur af sund uenighed, der fremmer både individuel og organisatorisk udvikling.


Type
Workshop

I workshoppen vil vi arbejde med følgende emner:
- Definition af sund uenighedskultur: En udforskning af, hvordan en sund uenighedskultur ser ud, og hvorfor den er afgørende for det nuværende arbejdsmarked.
- Kulturelementer og arbejdsfællesskabets styrke: Vi vil identificere de kulturelementer, der er nødvendige for at støtte et stærkt arbejdsfællesskab og for at sikre, at alle stemmer bliver hørt og værdsat.
- Tillidsfulde relationer som fundament: Opbygning af relationer der tåler uenighed samt hvordan tillid og åben kommunikation lægger fundamentet for et stærkt psykisk arbejdsmiljø.
- Teknikker til konstruktiv dialog: Praktiske metoder og kommunikationsstrategier, der kan facilitere konstruktive diskussioner og omdanne potentielle konflikter til muligheder for udvikling.

Igennem workshoppen skabes indblik i, hvordan der aktivt kan arbejdes med at forme kulturen på arbejdspladsen, således at uenigheder bliver til værdifulde byggesten i organisationens vækst. Vi vil også arbejde med, hvordan disse principper kan integreres i hverdagen med konkrete, handlingsorienterede takeaways.

Workshoppen justeres til virksomhedens ramme og behov.

Lokation

Vis lokation på Google Maps