Lederens ABC om stress

Bliv klædt på som leder, til at forebygge og håndtere stress hos dine medarbejdere, og til selv at undgå at blive stressramt. En 6 timers workshop for ledere.

Tema
Stress Arbejdsglæde Samarbejde
Type
Workshop

På workshoppen vil lederen få en grundlæggende viden om stress og en forståelse for, at vi kan blive stresset af forskellige ting. Vi vil se på hvordan stress påvirker os mentalt, fysisk og adfærdsmæssigt. Lederen vil få en indsigt i, hvad der skal til for at planlægge en sygemelding og en indslusningsplan som kan få medarbejderen frisk igen efter en sygemelding, som er grundet en stressbelastning. Vi vil arbejde med konkrete værktøjer og der vil være øvelse omkring kommunikation, personligt lederskab og om at skabe psykologisk tryghed.

Lederne vil få konkret viden og værktøjer til at kunne forebygge og håndtere stress, både hos sine medarbejdere, og hos sig selv. Ved at have den grundlæggende forståelse for stress, kan vi bedre støtte vores medarbejdere i at skabe og vedligeholde et sundt arbejdsliv. Hvis en medarbejder går ned med stress, kan vi også hjælpe medarbejderen, til at komme godt tilbage igen på arbejdspladsen.