Når travlhed bliver en kultur, og vi ikke kan sige ’nej’ til opgaver

Perioder med travlhed forekommer i næsten alle organisationer. Travlhed er ikke i sig selv et problem, men det kan være uhensigtsmæssigt, hvis travlhed er blevet en kultur eller en normalitet i arbejdet, hvor det er svært at sige 'nej'.

I kender det måske, at man sidder til det ugentlige personalemøde, hvor den ene medarbejder efter den anden stemmer i og siger ’jeg har altså virkelig travlt’. Men hvilken betydning kan sætningen have? Og hvordan reagerer vi på andres travlhed? Hvad gør det ved vores samarbejdskultur?  


Type
Workshop

På workshoppen vil vi: 
- Fortælle om konsekvenserne ved en travlhedskultur
- Tilbyde redskaber til, hvordan man kan få øje på, hvad der skaber travlhed
- Faciliterer øvelser, der kommer en travlhedskultur til livs

I Ingerfair er vi specialiseret i at arbejde med organisationer, der involverer frivillige som en del af arbejdet. Derfor tager al vores viden, redskaber og øvelser også afsæt i nogle af de dilemmaer, der kan være i arbejdet med frivillige. 

Med workshoppen får I mulighed for at tage et opgør med en uhensigtsmæssig kultur, samt at få redskaber til, hvordan I kan håndtere og forebygge travlhed.

Workshoppen varer op til 2 timer og vil være en blanding af oplæg og øvelser.

 

Lokation

Vis lokation på Google Maps