På tværs - af generationer og præferencer

Hvordan arbejder vi godt sammen på tværs af de fire generationer – fra Gen Z til Boomere – uden at skabe fordomme eller konflikter? Workshoppen sætter fokus på, hvordan forskellige generationer kan have forskellige behov, værdier og kommunikationsstile, men stadig finde fælles fodslag.

Gennem dialog og øvelser styrker vi forståelsen for hinandens perspektiver og skaber et fælles sprog for samarbejde og trivsel på tværs af alder og erfaring.


Tema
Kommunikation Samarbejde
Type
Workshop

Arbejdspladser rummer flere generationer end nogensinde før. Det giver både styrker og udfordringer. Forskning viser, at generationer kan have forskellige syn på arbejdsliv, mening, feedback, teknologi og mental sundhed – men det handler ikke om "rigtige" eller "forkerte" generationer.

Det handler om at forstå, at vi kommer med forskellige vilkår og erfaringer, fordi vi er formet af hver vores tid. Når vi får sat ord på forskellene – og samtidig ser, hvad vi har til fælles – kan vi forebygge misforståelser og mistrivsel.

Workshoppen giver deltagerne indsigt i de vigtigste generationsforskelle og praktiske greb til at skabe stærke samarbejdsrelationer og et mere rummeligt arbejdsmiljø, hvor alle oplever at høre til.

Workshoppen varer 2,5 time, og kan tilrettes jeres aktuelle behov.

Lokation

Vis lokation på Google Maps