Pausen under Pres - om pausens betydning for hjernens funktion, læring & trivsel

I denne workshop vil deltagerne mærke og få viden om, hvorfor pauser er så vigtige for vores trivsel, læring og hjernens sundhed, både i et forebyggende perspektiv og som et redskab til at mindske symptomer på stress, hvis man allerede er ramt.


Tema
Stress Arbejdsglæde Sygefravær
Type
Workshop

Pausen er under pres. Vi halser gennem livet uden virkelig at stoppe op. Vi bliver stressede, og mange bliver syge. Vi fungerer, arbejder og lærer dårligere – vores trivsel og hele vores kognitive potentiale lider under dette evige jag.

Hver eneste dag skal vi huske, lære og navigere i en verden fyldt med informationer. Og her har vi hårdt brug for, at vores hjerne præsterer sit ypperste.

Men hvordan sikrer vi de bedste betingelser for, at hjernen kan arbejde mest optimalt?

Og hvordan får vi vendt skuden og integreret de ’rigtige’ pauser i vores hverdagsliv?

I denne workshop vil læge og billedkunstner Lærke Egefjord se konsekvenserne af den pausefattige hverdag i øjnene og gøre det klart, hvilken betydning det har at holde og ikke holde pauser for vores indlæring, trivsel og overskud. 
Vi dykker ned i, hvordan hjernen fungerer normalt og under stress, herunder hvilke faktorer, der påvirker den negativt såvel som positivt, når vi ønsker at styrke hukommelse, lære nyt og fastholde vores opmærksomhed.

Med sin viden om hjernen, arbejdsflow, fokuseret opmærksomhed, kreativ problemløsning og pausens betydning for vores kognition vil hun få deltagerne til at gribe ud efter den ægte pause – hjernepausen – og dens betydning for vores dagligdag, trivsel og tankevirksomhed på nytænkende og anderledes måder.

Deltagerne vil få masser af inspiration og værktøjer til at få lagt pauser med tid til restitution ind i hverdagen – trods travlhed, tidspres og tidsnød.

Hvad får en arbejdsplads ud dette oplæg?

Workshoppen giver deltagerne

• En grundig forståelse af pausens betydning for hjernen, læring og trivsel.
• Øget fokus og produktivitet gennem strategiske pauser.
• Mindre stress og udbrændthed ved bedre arbejdsflow.
• Styrket kreativitet og problemløsning gennem mental restitution.
• Konkrete værktøjer til at integrere effektive pauser i en travl hverdag.


Oplægsholder: Lærke Egefjord, læge, billedkunstner & forfatter

Lokation

Vis lokation på Google Maps