Vi har brug for at tilbringe mere tid i naturen – og det handler både om at skabe flere muligheder for at komme ud og bruge naturen til genopladning og refleksion, men også at få naturen trukket indenfor på arbejdspladsen. Forskning viser, at mere natur i vores hverdag beroliger nervesystemet, gør os mere tillidsfulde og kreative samt styrker vores velvære og livsgnist.
Workshoppen peger netop på, hvordan organisationer kan hente inspiration fra naturens økosystemer og livskraft for at skabe bæredygtige og meningsfulde arbejdspladser. Med udgangspunkt i regenerativ ledelsesfilosofi og naturbaseret sundhedsfremme, egen og international forskning såvel som egne erfaringer med at hjælpe virksomheder præsenterer Simon konkrete eksempler og redskaber til at styrke trivsel og kreativitet i virksomheder. Omstillingen skal sikre trivsel for medarbejderne, økonomisk vækst og bæredygtighed, herunder efterlevelse af FN’s 17 verdensmål, ESG og IDG.
Undervejs i workshoppen er der masser af deltagerinvolvering, både med små øvelser undervejs, diskussioner og refleksionsspørgsmål for at vise deltagerne, hvordan man hurtigt og enkelt med små teknikker kan få mental gavn af naturen – også uden nødvendigvis at skulle bevæge sig ud i den.
Book workshoppen med Simon Høegmark og bliv inspireret til at skabe en grønnere og sundere fremtid for både medarbejdere og organisationer.