Skal samarbejdet på tværs af afdelinger styrkes? Relationel koordinering er vejen frem

Workshoppen stiller skarpt på begrebet ’relationel koordinering’, der vil hjælpe til at forbedre jeres samarbejde på tværs af afdelinger og niveauer – og/eller på tværs af fagligheder og funktioner.


Tema
Samarbejde Arbejdsglæde Kommunikation
Type
Workshop

Teamarbejdsliv har arbejdet med begrebet i mange år og har hjulpet mange forskellige typer organisationer, bl.a. skoler, gymnasier, hospitaler, revisionsfirmaer, kulturinstitutioner, NGO’er, m.fl.

Det er forsker Jody Hoffer Gittel, der med begrebet ‘relationel koordinering’ viser at samarbejdet på tværs af funktioner er af stor vigtighed for opgaveløsningen.

Det er ifølge Gittell særligt vigtigt når:
• Der er tale om professioner med stærk identitet
• Forskellige grupper har specialviden
• Der er statusforskelle ift. løn, prestige, osv.
• Grupperne er afhængige af hinanden for at gøre et godt stykke arbejde (høj kompleksitet)

Ved hjælp af et simpelt analyseværktøj, der anvendes direkte på workshoppen, identificerer deltagerne, hvor samarbejdet kan bøvle (lidt eller meget) og herefter arbejdes der på at forbedre det. Fokus er på koordinering og kommunikation grupperne imellem og på hvor man selv kan tage ansvar for at forbedre samarbejdet.

Det handler om koordinering af arbejdsrelationerne i form af fokus på 3 ting: 1. Fælles mål / 2. Fælles sprog og delt viden / 3. Gensidig respekt. Dette understøtte af kommunikation der er: 1. Rettidig / 2. Hyppig / 3. Præcis / 4. Problemløsende.

Workshoppen kan afholdes ENTEN for en enkelte afdeling der så fokuserer på at forbedre deres samarbejde med andre afdelinger ELLER for en hel organisation, hvor mange afdelinger er repræsenteret og gerne vil forbedre deres samarbejde på tværs.

Når workshoppen er slut, vil I stå markant stærkere end før, ift. jeres samarbejde på tværs. Deltagerne vil gå fra workshoppen med konkrete planer for at videreføre forbedringen af det tværgående samarbejde i deres dagligdag. Metoden er i sit udgangspunkt firsættende og giver engagement og handlekraft, sådan, at de gode takter for samarbejdet bliver ALLES anliggende at få til at lykkes i hverdagen.

Lokation

Vis lokation på Google Maps