Styrk mentaliseringsevnen på arbejdspladsen.

Vi ved godt, at vi mennesker er nødt til at lære at kravle, før vi kan gå, men oftest har ingen fortalt os, at vi også skal lære at ”føle” før vi kan blive gode til at være sammen med andre og med os selv.


Tema
Stress Samarbejde Kommunikation
Type
Workshop

Mentalisering, også kaldet følelsesmæssig intelligens, er ved at blive kæmpestort indenfor f.eks. pædagogik, undervisning, business og ledelse. 

Mentalisering og følelsesmæssig intelligens er "evnen til at kunne se andre indefra og se os selv udefra" og handler om at kunne skabe balance mellem følelser, krop og tanker samt mellem dig og de andre omkring dig.

Det er en afgørende kompetence, især, hvis
I arbejdsmæssigt arbejder med mennesker, uanset om det er kunder, klienter, beboere, elever, patienter etc.

Varighed: 4 timer.

Udbytte:
På denne workshop får I en forståelse af hvad mentalisering og følelsesmæssig intelligens er, samt hvordan I styrker både jeres egen og jeres målgruppes mentaliseringsevne.

I får en større forståelse for jer selv og jeres eget nervesystem, hvilket giver større selvforståelse, flere mestringsstrategier og dermed større trivsel.

Redskaber til evt. at kunne understøtte målgruppens mentaliseringskompetence, evt. -udvikling endnu bedre.

I bliver bedre til at ”se bag om adfærd”, og styrker derved samspillet og kommunikationen mellem jer selv og omgivelserne.

Bedre mentaliseringsevne nedbringer antallet af konflikter og misforståelser og skaber ro og tryghed hos både borgere/kunder og medarbejdere, fordi folk føler sig mødt, dér hvor de er.

I får redskaber til at kunne regulere og tage vare på jeres egen tilstand, for bedre at kunne navigere i et krævende følelsesmæssigt felt.

Lokation

Vis lokation på Google Maps