Træk vejret, det betaler sig! - Den gode pausekultur.

Har du svært ved at tænke klart?
Er koncentrationsevnen svækket – specielt sidst på dagen?
Mangler du overskud?

- Så skulle du/I prøve at fokusere på åndedrættet og holde pause - NÅR I holder pause!


Tema
Stress Arbejdsglæde Andet
Type
Workshop

Vi trækker vejret ca. 20.000 gange pr. dag. Vores åndedræt er det vigtigste redskab vi har – et redskab vi altid har med os. Behøver vi så overhovedet at tænke over det med at trække vejret? Nyeste forskning viser, at det ikke gælder om at trække vejret mere, men at gøre det bare LIDT bedre! Sammen gennemgår vi, hvordan åndedrættet, via guidede åndedrætsøvelser og bevidst fokuseret vejrtrækning, bidrager til at skabe restituerende pauser, vitaliserer den mentale energi og skaber øget trivsel og arbejdsglæde i en travl hverdag.

Pauser med bevidst fokus på åndedrætsteknik skaber balance, giver ro, og nedsætter udskillelse af kroppens stresshormoner. 
Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav til en fokuseret opmærksomhed på god pausekultur. Mennesket er ikke skabt til at være i konstant aktivitet. Vi har behov for pauser, for at kunne præstere og levere kvalitet. Det kaldes restitution. Den samlede gevinst er flere gode arbejdsdage. 

Med denne workshop inviterer vi til, at I, i fællesskab får stoppet op, og trukket vejret.
- Med et systematisk blik på åndedrættets vitaliserende effekt og en restorativ pausekultur, kan I forbedre arbejdsmiljøet i virksomheden.
- I tilgift lover vi, at I alle på dagen, kommer lidt ud af komfortzonen, får skuldrene ned, måske endda kommer til at grine, og sammen skubber vi lidt til det sociale fællesskab, og skaber ny ilt til jeres arbejdsmiljø.

Workshoppen vil veksle mellem evidensbaseret teori om åndedrættets funktion og ydeevne, samt energigivende og vitaliserende åndedrætsøvelser.

Workshoppen bygger på nyeste forskning fra den vestlige videnskab, og østens historiske og faktuelle viden om mental og fysisk sundhed via ”kunsten” at trække vejret.

I vil få to spændende og lærerige timer, hvor I sammen aktivt kan rette blikke mod åndedrættet og holde pause, når I faktisk holder pause!

Medarbejdere og ledelse vil med deltagelse i denne workshop, i fællesskab bidrage til at fokuserer en indsats, der har en reel og dokumenteret effekt på den mentale sundhed, ydeevne, arbejdsglæde og trivsel i virksomheden/organisationen.