Social kapital er ”limen” i en virksomhed, og den er kendetegnet ved tillid, retfærdighed og evne til at samarbejde. Der er kommet mere fokus på virksomheders sociale kapital i de senere år - og det er der en rigtig god grund til. Nyere forskning i Danmark har nemlig vist, at en stærk social kapital er ensbetydende med bedre trivsel, arbejdsglæde og opgaveløsning. Under workshoppen vil I lære om og få indsigt i:
- Hvad social kapital er
- Hvorfor social kapital er vigtig i en virksomhed
- Hvordan I kan arbejde med at styrke den sociale kapital i jeres virksomhed
Solveig er tidligere forsker ved Syddansk Universitet, og hun er nu projektkoordinator hos ARBEJDSMILJØEksperten i Esbjerg. Solveig har altid arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø og har gennem sin karriere undersøgt, hvad der har betydning for, at vi kan trives og bidrage personligt, fagligt og socialt på vores arbejdsplads.